Muslimer er der for hinanden som brødre og søstre. Allah befaler os alle i Koranen at holde fast i Allahs reb og ikke at splitte os selv. De glæder sig sammen og lider sammen. En muslim er forpligtet til at beskytte en anden muslims liv og til at gøre alt for at sikre, at det ikke bringes i fare. Profeten Muhammad (s) beskrev det muslimske samfund som én krop. Han sagde: "Muslimer er som en krop i deres medfølelse og hengivenhed for hinanden. Hvis en del af den lider, reagerer hele kroppen med feber og søvnløshed." Han (s.) sagde også: "Ummaen er som en krop: Hvis et medlem (muslim) lider, lider hele kroppen (alle muslimer) af søvnløshed og feber (elendighed)." Enhver muslim er derfor forpligtet til at føle sine brødres og søstres smerte og stå op for muslimernes interesser, især når de bliver fordrevet, besat eller dræbt.

Nationalisme er i modstrid med den grundlæggende idé i islam. I islam har en persons race ingen betydning, da den er givet af Allah, og ingen har nogen indflydelse på, hvor de er født, eller hvilken farve deres hud har. Alle mennesker er lige i Allahs øjne, og der skelnes kun i frygt for Gud.

Nutidens nationale grænser og statsflag blev påtvunget muslimerne af vestlige kolonilande som England og Frankrig. De havde til hensigt at fragmentere islamisk territorium og opdele muslimer både geografisk og følelsesmæssigt. Islam afviser på det kraftigste denne opdeling. Vi er et fællesskab med en enkelt overbevisning og de samme følelser.

Vores elskede Profet (s.) udelukker i en hadith muslimer fra fællesskabet, hvis de går mætte i seng, mens deres naboer sulter. Således sagde han (s.): "Den, der går mæt i seng, mens hans nabo er sulten, er ikke en af os!"

Er verden i dag ikke som en landsby? Hvordan kan vi fortsætte vores liv som normalt, når vi ved, at blot et par timers flyvning væk sulter og tørster muslimer i hundredtusindvis? Det er vores børn, der dør der. Vores mødre, der lider der, og vores brødre, der bliver dræbt der.

Muslimen er forpligtet til at stå op for det gode og kæmpe mod det onde, hvad enten det er med sin hånd, sit hjerte eller sin tunge. Vi har ingen stater og ingen lobby til at forsvare muslimernes interesser. Vi må derfor gøre god brug af de metoder, vi har til rådighed. Hvis vi ikke kan bekæmpe uretfærdighed, bør vi i det mindste offentliggøre den og sprede den overalt.

Vi muslimer må ikke adlyde nogen person eller myndighed, hvis de opfordrer os til at synde. Det er irrelevant, om kommandoen kommer fra forældre, arbejdsgiveren eller en stat. Ulydighed bliver derfor altid en pligt for muslimen, hvis udførelsen af handlingen ville føre til en synd mod hans Skaber.

Allah siger i Koranen, at det at redde ét liv er det samme som at redde hele menneskeheden. Enhver muslim bør derfor gøre sit bedste for at hjælpe sine brødre og søstre i nød, hvad enten det er gennem protesthandlinger, gennem uddannelse eller gennem sine penge. Enhver muslim er nødt til at udnytte sine muligheder på den bedst mulige måde.

En muslim må ikke udføre eller støtte nogen dårlige handlinger. Han gør sig selv til medskyldig, hvis han støtter eller tillader en synd. Han kan ikke være ven med muslimernes fjender, og han kan heller ikke tolerere eller støtte deres handlinger. Den enkelte muslim bør ikke udføre handlinger, der fører til styrkelse af fjender. Det kan man for eksempel undgå ved ikke at købe produkter fra lande, der er fjendtlige over for os muslimer. På statsniveau må muslimer ikke tillade vestlige militærbaser i deres lande.

At indgå i alliancer med fjender, der aktivt bekæmper vores brødre og søstre, er en stor synd og derfor forbudt. Allah advarer muslimerne mod at tage dem som beskyttere og siger, at de, der gør det, er blandt de vantro.

Muslimer må ikke slutte fred med folk, der bekæmper andre muslimer, for det ville betyde, at man forrådte og svigtede sine brødre og søstre.

At dræbe uskyldige mennesker er en af de største synder og er strengt forbudt i islam. Allah truer disse mennesker med et evigt helvede i det hinsides. Derfor er det også en stor synd at hjælpe en gerningsmand med at dræbe muslimer, hvad enten det er ved at give overflyvningsrettigheder, militærbaser, logistisk støtte osv.